Sick in the Head! er et danskskrevet fanzine, hvor der udelukkende fokuseres på gys, splat, trash,
exploitation og andre former for makabre film. Filosofien bag bladet er, at alt indholdet skal henvende sig til fans
og dermed også være fan-produceret. En tilgang som nu engang virker bedst. Du finder derfor ingen pladderkulturelle skribenter,
og det hele bliver kørt med tungen hængende et godt stykke ude af munden.








FORÅR - 2012
(150 styk)
Udgivet d. 25/5/2012


Vær hilset, weirdos og vanskabninger! Så er første nummer af fanbladet SICK IN THE HEAD! landet.
I dette første nummer, vil du kunne finde interviews med Jesper Mørch og Miz Pol. Jesper kaster os tilbage til svundne tider
i den danske genre-undergrund, og Miz Pol fortæller os lidt om hans livsstil som filmsamler. Du finder også filmanmeldelser,
en artikel omkring genindspilninger og en masse andre obskuriteter. Bladet er på 44 sider, og i A5-format.
Hvis det lyder som noget for dig, så send endelig en mail (adressen kan findes i bunden af siden).
FØRSTE OPLAG ER UDSOLGT FRA MIG!

NYT OPLAG
(50 styk - Kun få kopier tilbage)
Udgivet d. 19/9/2012


I dag modtog jeg 50 nye eksemplarer af Sick in the Head! #1
Jeg var aldrig helt tilfreds med første oplag, da trykkeriet havde fejltrykt bladene på den ene eller den anden måde.
De nye blade er derimod 100% perfekte, og præcis som de skulle have set ud første gang.
Du kan som altid kaste en mail i min retning, hvis du brænder for at få fingre i et.

Vær venligst opmærksom på, at jeg har været nødsaget til at hæve prisen på bladet en smule.
Den tidligere pris på 35 kr. var måske en anelse optimistisk, da jeg var tæt på ligefrem at miste penge.
Bladet koster derfor 50 kr. (A-Post porto er inkluderet i prisen).


Vinder udtrukket i konkurrence: JA
(Morten Christensen fra Odense, er den heldige vinder af en startpakke fra Another World Entertainment)




Du kan som alternativ også anskaffe dig bladet hos:

DEADBANGERS PRODUCTIONS

HORROR RECORDS

ROCK UGLEN - FREDERIKSBORGGADE 40, KØBENHAVN
(kun få kopier)

Bemærk: De ovenstående shops sælger første oplag af bladet.

Er du ude efter det nye oplag af bladet, så kig forbi:

ANCIENT DARKNESS PRODUCTIONS


EXTREMELY ROTTEN RECORDS









Hvis det grå guld ikke lige falder i din smag, så tryk her for lidt ungdommelige babsedutter.